Oplægskatalog 2014

Ideer i verden – Oplægskatalog efterår 2014

— Download oplægskataloget som pdf her: Oplægskatalog Idéer i Verden efterår 2014 —

Crusader Kings og læring – Hvordan computerspil kan bidrage til kompetencer og refleksion

v. Andreas Kinch Jessen

Med dette oplæg vil jeg forsøge at give et indblik i, hvordan computerspil kan tænkes og bruges som positivt og konstruktivt bidragene i udviklingen af forskellige kompetencer. Nye opkomne medier er traditionelt blevet kritiseret for at bidrage til forskellige former for dårligdomme og fordummelse af hele generationer af unge. Det er blandt andet blevet sagt om så forskellige medier som skønlitteratur, film, musikoptagelse og tegneserier, og det samme har gjort sig gældende omkring computerspil: Det skulle være tom underholdning, direkte fordummende og spild af tid.

Men er det korrekt? Eller kan vi med computerspil lære, imens vi leger?

Oplægget tager udgangspunkt i Crusader Kings, et strategi-spil om europæisk middelalder og denne historiske periodes herskere og deres politiske kampe, magtspil og ambitioner.

Et spring ud i det absurde – Et foredrag om Søren Kierkegaards idé om det at tro

v. Anne E. Stevns

Vi har i den moderne vestlige verden, især med naturvidenskabens fremmarch, stort set droppet tanken om at tro på Gud som den almægtige skaber af universet, der til evig tid bestemmer slagets gang på jorden. Og hvis vi tror, er det ofte netop på denne måde: På en Gud, der efter verdens skabelse venter på os i evigheden, hvor han skal dømme de levende og døde. Men der findes andre gudsforståelser end denne klassiske tanke om Gud, der sidder på en hvid sky og kigger ned på jorden.

Vi vil i oplægget gå tilbage i historien, rejse ind i Kierkegaards verden og med idéhistoriske briller se på, hvordan han med sin enormt abstrakte forståelse af det religiøse åbner for en anden måde at tro på. En tro, der ikke handler om Gud som en skikkelse, der befinder sig et sted ude i evigheden, men derimod som det, der begynder, hvor den menneskelige fornuft ikke rækker længere. Kierkegaard kalder nemlig Gud for mulighed; den mulighed der findes, når mennesker ikke længere på rationel vis kan se nogen mulighed.

I oplægget vil jeg indkredse og belyse, hvad Kierkegaard mener, når han på baggrund af disse tanker siger, at troen er en tro i kraft af det absurde. Jeg vil også pege på de sammenhænge i den moderne verden, hvor Kierkegaards tanker er relevante og brugbare.

Et oplæg om Vold

v. Marianne Fryd Sørensen

Det liberale demokrati, som vi kender i den vestlige verden, fremstår ofte som en fredelig styreform, hvor alle har en mulighed for at tage del i beslutningerne. Men er det liberale demokrati nu også så fredeligt, som det tilsyneladende fremstår, eller gemmer det på en form for vold?

I dette oplæg vil jeg med den slovenske filosof Slavoj Zizek forsøge at ruske op i vores opfattelse af vold og dens betydning. Vold er nemlig ifølge Zizek meget mere end bare direkte fysisk vold.

Oplægget vil lægge vægt på, hvordan vold kan styre vores tænkning, og omvendt hvordan vold også kan bruges til at bryde med nogle af de selvfølgeligheder og normer, der er med til at låse vores tænkning.

Carl Schmitt, moderne krigføring og fiender

v. Louise Rognlien

Hvor forskjellig er egentlig Obama-administrasjonens krigføring i forhold til Bush-administrasjonen? Med den tyske juristen Carl Schmitt som briller vil mitt opplegg prøve å sette et nytt perspektiv på moderne krigføring. Hva er en fiende? Og hva skjer når fienden ikke lenger defineres som en fiende?

I sitt hovedverk ”Det politiske Begrep” endrer Schmitt ideen om det politiske til et forhold mellom venn og fiende. Dette er på mange måter problematisk, for eksempel i forhold til en av den moderne politikks grunnsteiner- liberalismen. I et annet og senere verk utarbeider Schmitt videre sin teori om fienden. Han deler fiendskapet i tre ulike kategorier, der den siste er den absolutte fiende som både er moralsk og globalt orientert. Med dette i bagasjen vil opplegget ta for seg retorikk og sitater i forhold de to presidenter og se på likheter og ulikheter mellom de to og forhåpentligvis røske opp i noen fastgrodde oppfatninger av hvordan vi forstår krigføring og politikk

Oplægget foregår på dansk

200 år: Danmark, Norge, nasjonalidentitet

v. Louise Rognlien

I år er det 200 år siden Norge og Danmark ble delt i to selvstendige nasjoner. Året står sentralt for begge lands senere utvikling, for nasjonens selvforståelse og for den nasjonale identitet. Til tross for dette passer året helt forskjellig inn i det nasjonale narrativ. I Norge feires året som mirakelåret som endret Norge for alltid. Er dette litt for lett? På den andre siden utgjør “tapet av Norge” et sort hull i dansk selvforståelse. Året står i skyggen av 1864 som i den danske fortelling nesten er blitt en universalforklaring på det danske generelt, mens 1814 til en viss grad er glitt ut av den kollektive bevissthet, til tross for at tapene (territoriale, økonomiske og ressursmessige) var meget større i 1814 enn i 1864.

Har Danmark glemt 1814 og hvorfor? Og hvorfor er året så viktig for Norge, 200 år senere? Som nordmann i Danmark kan jeg tilby et spennende og unikt perspektiv på problemstillingen og historien. Jeg mener det er essensielt å undersøke de to nasjoners historie i hvert fall delvist komparativt da så meget er knyttet til hverandre. I mitt opplegg ønsker jeg å kort gå igjennom de historiske hendelser rundt 1814, de kulturelle og politiske konsekvenser av året og en bredere refleksjon med noen kritiske spørsmål, rundt nasjonal identitet og ulike former for nasjonalisme.

Oplægget foregår på dansk

Mennesket som politisk aktør i Machiavellis ’Fyrsten’

v. Mette Frees

Machiavellis berømte og berygtede værk ’Fyrsten’ byder på en palette af vold og mord, der kan give selv det blodigste Game of Thrones-afsnit baghjul. ’Fyrsten’ er dog andet og mere end en blodig håndbog for potentielle tyranner. Den er en klassiker inden for politisk tænkning og et eksempel på renæssancens genopdagelse af antikkens menneskesyn.

Med udgangspunkt i en indplacering af Machiavelli og ’Fyrsten’ i renæssancens italienske bystatssamfund og tænkning, vil oplægget kredse om det afgørende idéhistoriske nybrud, som Machiavelli med ’Fyrsten’ bliver en af hovedaktørerne indenfor: Opfattelsen af mennesket som en politisk aktør, der gennem handlekraft, vold og snilde stræber efter magt – ofte på bekostning af, hvad moralen og kristendommen foreskriver.

Offentlighedens fremvækst og betydning med udgangspunkt i ”Borgerlig offentlighed” af Jürgen Habermas

v. Astrid Lykke Birkving

Hvad skal vi forstå ved offentlighed?

Hvad var offentlighedens rolle i 1700-tallet?

Og hvorfor er det specielt i oplysningstiden, at offentlighedens sfære for alvor konstitueres? Disse spørgsmål er udgangspunktet for en undersøgelse af offentlighedens fremvækst i oplysningstiden; en offentlighed, vi i dag tager for givet, men som har en lang og interessant historie bag sig.

I ”Borgerlig offentlighed” af Jürgen Habermas tegnes en teorihistorisk rekonstruktion af offentlighedens fremvækst. Skabelsen af en borgerlig offentlighed har været helt fundamental i henhold til dannelsen af en fornuftig konsensus mellem frie borgere i det moderne samfund.

For Habermas er der en klar overensstemmelse mellem fornuft og menneskelig handlen. Den offentlige meningsdannelse bliver et produkt af individernes handlen og indbyrdes dialog. Udgangspunktet for Habermas’ beskrivelse af offentligheden er oplysningstiden, hvor fornuften spiller en helt central rolle. Oplysningstiden skal for Habermas ses som en banebrydende epoke i forbindelse med det moderne samfunds dannelse. Her har offentlighedens fremvækst spillet en helt central rolle. En periode, hvor offentligheden konstitueres og tager politisk form, bl.a. i kraft af oplysningstidens radikalisering af den politiske frihed.

Ideologi og politik efter murens fald

v. Søren Høyner

Hvad har Pia Kjærsgaard og Bonderøven til fælles? Hvordan kan Monte Carlo-drengene siges at være udtryk for det dominerende ideologiske standpunkt i dag?

De store ideologier er døde, de politiske partier nærmer sig hinanden omkring midten på den politiske skala. Politik betyder effektiv administration af økonomien og værdipolitiske enkeltsager.

Dette er et velkendt billede, men hvordan kan man alligevel se ideologi gøre sig gældende i dag?

Den slovenske filosof Slavoj Zizek viser gennem sit arbejde, hvordan ideologi stadig har enorm betydning både for vores dagligdag og for vores forståelse af politik. Jeg vil præsentere et lynkursus i ideologiens historie, og derefter, med rig inddragelse af eksempler fra nutidig populærkultur og politik, vise hvorledes forskellige måder at forholde sig til samfundets problemer er struktureret ideologisk.