Opstartsfest

Opstartsfest

Når man stifter en forening skal man selvfølgelig også holde en fest! Derfor inviterer vi til KALIF-opstartsfest umiddelbart efter den stiftende generalforsamling. Her håber vi at kunne samle idéhistorikere fra alle årtier til en hyggelig aften med god mad, godt selskab og masser af gamle anekdoter!

Vi håber, at vedtægterne er vedtaget og bestyrelsen er valgt klokken 18:00. Festen starter klokken 18:45, så der vil være tid til at trække lidt luft, gense universitetsparken eller måske smutte i unibaren og smage deres store udvalg af specialøl. Vi disker op med en lækker menu i samarbejde med Studenterhus Aarhus og sørger selvfølgelig for en bar med studentervenlige[SD1]  priser.

Hele herligheden koster 250,- kroner (studierabat for nuværende studerende 50,- kroner). Dette dækker samtidigt et livslangt medlemskab af KALIF.  Det vil i realiteten sige, at alle der melder sig ind nu, får en gratis fest!

Bindende tilmelding senest den 25. marts. Tilmelding foregår ved at overføre penge til reg. 5013 konto 0001278884 (Jyske Bank). OBS: Skriv ’FEST, navn og årgang på overførslen OG send en mail til idekalif@gmail.com med følgende opslyninger:

– Navn
– år for immatrikulering og evt. studiefærdiggørelse
– adresse og telefonnummer
– e-mail
– fødselsdato og år
– Skriv også om du deltager både i generalforsamlingen og festen.

Spred ordet til dine gamle studiekammerater! Vi håber at se så mange som muligt og at gøre dette til en fast tradition.

Vi glæder os til at se dig!

Leave a reply