Debatten: Tid til at se indad

KALIF er blandt andet stiftet med det formål at styrke kandidatuddannelsen på Idéhistorie. Der er ingen tvivl om, at foreningen ønsker en stærk kandidatuddannelse og kompetente alumner. Præmissen for dagens debat er et ønske om en fremtidssikring af Idéhistorie som fag. Vi mener, at en ærlig debat om, hvad kandidatuddannelsen skal være og hvad en idéhistorikers rolle anno 2014 er, er på sin plads. Målet er at udbrede diskussionen omkring Idéhistorie: Hvordan vi styrker selve uddannelsen, hvordan styrker vi kandidatstuderendes og alumners faglige selvtillid og hvordan vi kan bidrage til en ændret fortælling om humaniora? Med ønsket om at inddrage flere i ovenstående har bestyrelsen valgt at sætte dette til debat på årets generalforsamling. Se det fulde debatoplæg her. Som opvarmning har vi bedt Morten Haugaard-Jeppesen om at give en status på Idéhistorie anno 2014, herefter vil et debatpanel debattere med deltagerne. Debatpanelet består af:

Dorthe_J_rgensen rikke Lars casper  frank_
Dorthe Jørgensen. Professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet. Akademiske titler: dr.phil. i filosofi og idéhistorie; ph.d. i idéhistorie; cand.mag. i idé- og litteraturhistorie. Rikke Peters. Ph.d. i idéhistorie. Ansat som post.doc. ved Institut for Æstetik og Kommunikation, hvor hun er tilknyttet det tværfaglige forskningsprojekt “Den demokratiske offentlighed – udfordringer og udviklingsperspektiver”, Mit projekt har arbejdstitlen ‘Demokratisk inddragelse og medborgerskab fra neden.’ Lars-Henrik Schmidt. Cand.mag. i idéhistorie. Dr.phil og nuværende professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Forskningsdirektør for Forskningscenter Gnosis,Aarhus Universitet. Tidligere rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet. Casper Andersen. Ph.d. i idéhistorie. Nuværende post.doc ved Idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet med projektet: Project title: Modernization, Conservation and Sustainable Development. Engineering in UNESCO since 1945. Frank Beck Lassen. Ph.D. i idéhistorie. Højskolelærer på Testrup Højskole. Sidder i aftagerpanelet for Institut for Kultur og Samfund (hvor idéhistorie hører hjemme).